Tid til at skifte den gamle kedel til et moderne oliefyr?
Den gammeldags kedel kan måske være charmerende og helt hyggelig, når den står og rumler. Men det er en dyr fornøjelse. Med en moderne og højeffektiv oliekedel fra DBVVS kan du spare mange penge på varmeregningen hvert eneste år. Har du som så mange andre i Danmark et gammelt oliefyr stående, og har du ikke mulighed for at skifte til fjernvarme eller andre alternativer, giver det god økonomisk mening at skifte det gamle fyr ud med en nyere model. Mange gamle oliekedler har en virkningsgrad på 70% eller endda under dette, mens nyere modeller har en virkningsgrad på op til 96%.
Hurtig gevinst på nye oliefyr
Da en investering i et nyt oliefyr ofte er billigere end at investere i en helt ny opvarmningskilde, vil du hurtigt få gevinst selv på den mindre investering, fordi et moderne fyr har en så meget bedre virkningsgrad end et gammelt fyr – det forbrænder olien bedre og giver dig mere varme for pengene, hver eneste dag, uge og måned. Lad os give dig et tænkt eksempel: Fyrer du f.eks. for 20.000 kroner olie om året med dit gamle oliefyr i boligen eller sommerhuset, vil et moderne fyr i runde tal give samme mængde varme for bare 14.600 kroner, når virkningsgraderne sammenlignes. Du har altså en besparelse på 5.400 kroner eller 27% allerede det første år, og dit nye fyr vil kunne tjene sig hjem i løbet af bare 3-4 år.
Hvor er installation af oliefyr relevant i dag?
Du ved sikkert, at det fra politisk hold er blevet besluttet, at oliefyr skal udfases på længere sigt. Men da det ikke er alle, der har brugbare alternativer til olie som opvarmning, som f.eks. tilslutning til fjernvarme, så har oliefyret stadig sin berettigelse, ikke mindst i ældre huse på landet, hvor der allerede er et eksisterende varmesystem med en oliekedel tilsluttet. En udskiftning af et gammelt fyr kan også være relevant i de områder, hvor der på sigt vil blive lagt fjernvarme ud, måske tre, fire eller fem år fremme i tiden. Her vil det ikke være rentabelt at investere i et nyt oliefyr, hvis det gamle fyr går i stykker, i stedet for f.eks. i en mere bekostelig luft til vand-varmepumpe. På denne måde får du i ventetiden et tidssvarende oliefyr med en forbedret varmeøkonomi, der kan aflæses med det samme for en fornuftig og relativt lille investering.